Den 13. oktober mødtes vi (10 cyklister) på Strandgårdsskolen i Ishøj til den traditionsrige 'Skolernes Motionsdag'.
Efter morgenmaden på skolen fik vi instruktion om dagens begivenhed, og ca kl. 08:00 blev vi sendt ud på 'banen' rundt om Vejleåparken.
Her bistod vi de cyklende skoleelever med vejledning, råd og dåd undervejs på deres cykeltur.
Café60+ deltagerne sluttede begivenheden af med en dejlig frokost i Kabyssen i Ishøj Havn.
Tirsdag d. 29. august mødtes 9 ryttere og 2 hjælpere kl. 09:00 ved Mc Donald i Helsingør.
Vi skulle til Kullen, en tur arrangeret af Lennart og Erik.
En dejlig dag med solskin, men også med en lidt kraftig vind (modvind hjem - øv!).
Efter ankomst til Helsingborg gik turen mod Höganäs, hvor servicevognen (med Anita og Marianne) ventede med kaffe og kage. Frokosten blev serveret i det grønne ved Kullen, og efter et kik fra toppen af Kullen vendte vi om og drog hjemad mod Helsingør. Flot tur langs vandet til/fra Kullen.
Tur til Ishøj Kommune's venskabsby Waalre i perioden 31. juli - 10. august maj 2017.
Beskrivelse af turen ses via dette <link>.
Tirsdag d. 18. juli deltog 15 cyklister i en af Lennart arrangeret tur til Helsingør, hvor forplejning ( Lennart's pasta salat) m.m. på fornem vis blev klaret af Anita og Marianne.
Der blev cyklet i 2 grupper (Galopholdet og Snegleholdet) med fælles mødested i Helsingør og senere ved Bistrup Kirke. Eftermiddagskaffen med kage blev nydt ved Bistrup Kirke, hvor vi også fik lov at forrette vores nødtørft til orgelmusik! Så har man også prøvet det!
En lidt kølig tur men dejligt bagefter.
Ved tryk på <her> følger en beskrivelse fra den afholdte tur.